OM DKRT

Professionel leverandør til kloak- og spildevandsbranchen

 

Dansk Kloak RenoveringsTeknik ApS (DKRT) servicerer kloak- og spildevandsbranchen med professionelt grej og løsninger indenfor reparation, vedligeholdelse, sikkerhed, energi og opfindelser.

Med over 25 års erfaringer fra ind- og udland og kunder fra både den private og offentlige sektor, har vi en bred specialistviden, og vi rådgiver og underviser løbende vores kunder.

Som hovedforhandler, importør og agent for mange produkter i Skandinavien/Norden og Danmark, dækker vores butik i Albertslund og webshop, kloakshop.dk, over alt tænkeligt grej til branchen. Vi har et fast lager af med over 2.000 varenumre, der dækker produkter til punktrenovering, strømpeforing, renseværktøj, sikkerhedsudstyr, stiger og afspærringsballoner fra Ø35 mm og op til Ø2.600 mm, herunder løsninger med bypass, trykvagt, fyldestationer og sikkerhedsudstyr til næsten alle typer opgaver.

På vores værksted udfører vi lovpligtig sikkerhedsgennemgang af stiger, kæder og faldsikringer og hjælper vores kunder med udstyre biler og trailere og med at udvikle specialløsninger til adgangsvejen til brønde, bassiner, faldsikringer eller regulering af vand.

DKRTs rejsemontører hjælper med installation af stiger og faldsikringer og vi tilbyder hjælp til kunder ved fx montage af stålforinger og afspærringsballoner, bypass løsninger og KAS-system (fast afspærringsinstallation til at stoppe udslip i ledninger og bassiner).

Med Nordeuropas største udlejningsforretning af specialgrej til kloak- og spildevandsbranchen servicerer vi mange af Danmarks største udlejningsforretninger, forsyningsselskaber, beredskaber og entreprenørfirmaer.

Vi ved, at moderne, professionel kloakrenovering handler om at udfører opgaven uden gener for kunden – så hurtigt, støjfrit og nemt som muligt – og at der i stigende grad er efterspørgsel efter disse løsninger. Derfor har vi specialiseret os i “NO-DIG” løsninger (opgravningsfri renovering, strømpeforing, point-liner, punktreparation mv.), og har udvalgt vores produkter fra høje kvalitetskrav, leveringssikkerhed og medarbejdersikkerhed i forbindelse med kemi, væv, osv.

Vi tilbyder professionel vejledning og uddannelse i forbindelse med valg af produkter til din opgave​.

Værksted
Lager